Opskrift - And med lakrids

I denne opskrift vil jeg hylde anden. Denne dejlige fugl som især nydes af danskerne til jul og til mortensaften. Jeg elsker især de flotte franske eksemplarer, men er også stødt på danske udgaver, der kan følge med. Jeg har valgt at bruge brystet og stege det i rigeligt smør og timian.

opskrift paa and med lakrids

Opskrift på and over bål

Andebryst med råstegte kartofter
• To andebryster eller et helt på ben
• En dusk timian
• Et par fed
• 150g smør
• To nip lakridspulver
• 600g Kogte kartofler

Rødkål
• Et kvart rødkål
• 6 stk stjerne anis
• To laurbærblade
• To dl rødvinseddike
• 200g sukker
• Et nip tørret chili
• En stang ægte kanel

Grønkål
• 300g grønkål
• Et æble
• 100g peanuts.
• 150g tragtkantareller renset for jord
• 50g smør
• Tre skalotteløg
• To fed hvidløg
• En citron

Tilberedelse

Rødkål
Snit rødkålen fint og bland alle ingredienserne godt. Rør til sukkeren er opløst. Smag til med salt og peber. Det skal bare stå der indtil servering. Dette kan med fordel laves et par dage i forvejen, så det kan få lov til at trække godt igennem.

And
Snit tern i skindet på andebrystet så fedtet kan løbe fra. Så bliver det sprødt. Steg anden på låget af dutch oven i lidt olie ved svag varme. Steg det på skindsiden først. Det tager ca. 15 min. Derefter skal de vendes og steges færdig på den anden side. Her tilsættes smøren og timianen. Tag brysterne af og drys med lakridspulver på skindet som krydrede du med peber. Lad andebrystet hvile i omkring 10 min inden servering.

Kartofler
Skær kartoflerne over en enkelt gang og steg på låget på skærefladen sammen med andebrystet til de er gyldne og sprøde. Så vendes de og bliver stegt færdig og gyldne over det hele.

Grønkål
Imens det steger ordnes grønkål og plukkes i mindre stykker. Løg og hvidløg snittes fint og æblet skæres i mindre stykker. Varm gryden godt op så den begynder at ryge. Tilsæt olie og derefter grønkålen. Det må godt larme lidt. Grønkålen vendes et par gange rundt hvorpå svampene tilsættes. De skal stege godt igennem. Tilsæt nu æbler og vend rundt. Smag til med salt og peber. Når æblerne har fået et par minutter, tilsættes skalotteløg og hvidløg samt peanuts. Gryden tages af varmen med det samme og smages til med salt, peber og citron.

Server skiver af andebryst oven på grønkål, svampe, æble og kartoffel, med lidt rødkål ved siden af.

Følg Kasper

Vil du se mere om mad over bål, så følg Kasper her: https://www.facebook.com/norrstund

Prøver du selv opskriften, så del den gerne med #norrstund

Læs vores gratis Outdoor Magasin: (3)

Læs også (2)