fbpx

Har du skrivekløe - så send os en artikel

Når du skriver en artikel til Outsite, når den ud til mange mennesker, som du kan inspirere til nye oplevelser i naturen. Stræk fingrene, og slå løs på tastaturet. Her er nogle gode råd til dig.

skriv en artikel til outsite

 

Tips til artiklen

  • Du kan starte ved forberedelserne og planlægningen, hvis der er interessante ting, du vil have med. Tanker, valg af grej, planlægning af rute, vand, transport. Links er en god inspiration til andre, og dem samler du til sidst i artiklen.
  • Du kan også starte ved turens start, så vi følger dig på din tur.
  • Det er dig, vi er med på tur. Du er vores øjne. Fortæl derfor, hvad du oplever. Du kan alternativt vælge dagbogsformen “mandag den 1/7”.
  • Prøv at stille dig ved turens start og “kig lidt rundt” i tanken. Hvis du følger denne teknik, kan du huske detaljer, som du ikke troede muligt, selv ved ture for mange år siden.
  • Skriv personligt. Disse artikler bliver læst af flest og giver flest kommentarer.
  • Vær ikke bange for din stil. Hvis du tager en lille en om aftenen eller bader nøgen i en sø, kan læserne sagtens klare det. Hvis du slår lejr og bliver der i en uge, er det også friluftsliv eller hvis du vandrer 300 km. Det hele er interessant.
  • Prøv at fokusere på det, du vil formidle. Dette er en svær kunst, men stil dig selv spørgsmålet: hvorfor vil jeg skrive denne artikel? Var turen smuk, og vil du give andre denne oplevelse? Var det en mental eller fysisk udfordring for dig? Dette giver dig mere stof at skrive om og hjælper dig i din formidling.
  • Når alt kommer til alt, skal du skrive artiklen, som DU ønsker den. Vi har endnu ikke oplevet en artikel, vi ikke kunne udgive. Dette fordi der altid er inspiration, hyggestemning eller oplevelser i alle artikler. Vær derfor ikke nervøs. Skal du bruge hjælp undervejs, så skriv gerne til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Rigtig god fornøjelse med skriveriet! Vi glæder os til at læse din artikel.

 

Opsætning af artiklen

  • Start med en intro, der fanger læseren. Et resumé eller teaser. Husk at omtale stedet, hvor du er, eller ruten, du vandrer på. Det er i sig selv en teaser. Skriv ca. 2-3 linjers intro.
  • Tænk også på et introbillede. Dette skal være sigende for dine oplevelser og flot. 
  • Hvis du har en video, indsættes denne også i introen.
  • Du skal ikke indsætte billeder i artiklen kun med filnavnet, f.eks.: IMG_1731.jpeg. Du skriver altså filnavnet der, hvor du ønsker, at billedet skal indsættes.
  • Lav overskrifter undervejs: “Planlægningen af ruten”, “Op på toppen”, “regn, regn og atter regn” osv.
  • Til sidst kan du opsummere, anbefale eller fraråde rute, spisested, overnatning, lejrplads osv. Det er den slags, der har værdi for andre.
  • Indsæt links, som du har fundet inspiration fra. Om det er rutens officielle hjemmeside, blog eller video.

 

Send artiklen

  • Artikler sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Send artikel for sig og billeder for sig.
  • Du kan f.eks. bruge WeTransfer.com til overførsler.
  • Hvis det er en video, send du en link til videoen. Vi indsætter i artiklen.

 

Hvad gør Outsite?

  • Vi redigerer billederne, så de har de størrelsen, som hjemmesiden og magasinet skal bruge
  • Nogle gange redigerer vi billedet med justeringer i farver, skygger osv. Vi redigerer selvfølgelig ikke virkeligheden. Hvis du ønsker billederne redigeret retur, så husk at skriv det (professionel fotograf redigerer).
  • Vi retter for stavefejl eller slåfejl, men vi kan også overse dem.

 

Hvilke rettigheder giver jeg Outsite?

  • Åh ja, alt det juridiske. Du sælger aldrig din sjæl til os, og vi beder ikke om adgang til dine mobilbilleder eller gps lokation.
  • Du giver os dog rettighederne til at bruge dit materiale på vores hjemmeside og sociale platforme. Det skal vi jo have, ellers må vi ikke udgive artiklen.
  • Du giver os rettigheder til at benytte medsendte billeder og video. Igen, ellers må vi ikke udgive artiklen.
  • Vi bruger som udgangspunkt ikke din artikel eller billeder til andre formål. Skulle det ske, at vi kunne tænke os at låne et billede, spørger vi selvfølgelig først - og du må gerne sige nej.
  • Når vi har udgivet artiklen, kan den ikke slettes igen. Vi har ingen mulighed for at slette fra de sociale medier eller fra magasinet, når det først er udgivet. Artikler på Outsite.dk kan dog slettes. I så fald skal du henvende dig til os.
  • Personer på dine billeder skal være indforstået med, at billederne kommer med i din artikel og på vores sociale platforme. Det er dig, der skal have personernes samtykke.
  • Vi tjener ikke penge på din artikel, men der vil være banners på Outsite og reklamer i magasinet. Vi tjener dog ikke pr. klik, og aftaler om banners og kom er i hus, længe før din artikel blev skrevet. De er baseret på andre aftaler.
  • Vi er uafhængige, så du må omtale alt det grej du vil, de lokationer du vil og produkter du vil, så længe du ikke selv har sponsoraftaler (vi gider ikke falsk reklame).
Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.